Forsiden
 
 


profys ApS
Havnegade 29
5000 Odense C
Tlf: 22172144
info@pro-fys.dk

Hvordan gør vi?

Erfaring viser, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom, desto sværere er det at komme tilbage. Profys' kerneydelser er opbygget således, at den enkelte borger sikres både fysisk og mentalt overskud.

Nedenfor kan du læse en mere uddybende beskrivelse af profys' kerneydelser samt vores metode til at opnå de ønskede resultater.

Aktivt tilbage til arbejdsmarkedet (ATTA) 

Tilbuddet er bygget op som en dynamisk udviklingsproces, hvor borgeren ved hjælp af arbejdsevnemetoden bliver bekendt med egne ressourcer og barrierer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgeren får indsigt i egen sygdom og en forståelse for, at mankan forbedre sine helbredsmæssige forhold ved hjælp af:

  • Erhvervsvejledning
  • fysisk aktivitet
  • motion
  • mindfulness
  • kostændring  

Ovenstående kobles sammen med løbende afklaring til arbejdsmarkedet og erhvervsvejledning.

Profys evaluerer løbende sine aktive tilbud, for hele tiden at sikre, at målsætningen om mindst 70% af de sygemeldte raskmeldes. Det betyder, at der i alle tilbud bliver ført statistik over fremmøde, raskmelding og virksomhedspraktik. Statistikken bruger vi til at  vurdere, tilpasse og målrette vore tiltag og aktiviteter,  så de kan bringe den enkelte borger videre mod et beskæftigelsesperspektiv.

Udredning af sygedagpengesager

Det overordnede formål med en udredning er at give et retvisende og helhedsorienteret billede af den langtidssygemeldtes ressourcer og muligheder for derved at fastlægge det videre forløb for den enkelte.

Udredningen af arbejdsevnen tager udgangspunkt i en grundig socialfaglig gennemgang af sagen, som i relevante sager suppleres med tre faggrupper:

  • en socialfaglig gennemgang
  • en fysioterapeutiske gennemgang 
  • en psykologisk gennemgang
  • en lægefaglig gennemgang

Væsentligt for indsatsen i faggrupperne er en koordineret, tværfaglig indsats med et arbejdsmarkedsrettet og handlingsorienteret fokus, hvor mulig arbejdsevne prioriteres højere end begrænsende arbejdsevne.